SafeTrap Automatic Start Kit - Mod Mus
Beskrivelse
Barren er hævet for hvordan nem og effektiv skadedyrsbekæmpelse skal være.
SafeTrapAutomatic er en CE-godkendt, fuldautomatisk, gasdreven musefælde, der fungerer helt uden brug af gift.
Spar tid i hverdagen
I en travl hverdag, er eftersyn af fælder ikke en af de ting der står øverst på listen. Listen af daglige gøremål er lang og inden man har set sig om, er dagen gået og man har glemt at tilse sine fælder. Vi kender det kun alt for godt.
Derfor kommer SafeTrapAutomatic med en op til 25-skuds CO2-patron. Fælden genlader automatisk på få sekunder, efter den er blevet aktiveret. Slut med dårlig samvittighed. Nu kan du bare læne dig tilbage, velvidende at der er styr på sagerne.
Innovativt design
Mange års erfaring indenfor skadedyrsbekæmpelse har været brugt i udviklingen af fælden
Ligesom os mennesker, er mus heller ikke store fans af mørke rum med stillestående luft. Derfor er der udviklet et topstykke, der tillader lys og luft at trænge ind i fælden og som appellerer til musens nysgerrige natur. Lyset indikerer at der er fri passage, mens de indbyggede luftkanaler sørger for luftcirkulation og samtidig er med til at udbrede duften af lokkemidlet. Alt sammen noget der er med til at stimulere musens naturlige adfærd og som øger sandsynligheden for at musen går i fælden.
Sikkerhed i højsædet
Der er højt tryk på SafeTrapAutomatic. Det er nødvendigt, for at aflive gnaverne humant, hurtigt og effektivt. Derfor er det også vigtigt at sikkerheden er i orden. SafeTrapAutomatic er CE-godkendt og dermed overholder gældende lovgivning iht. sikkerhed inden for EU. Derudover er der udformet et SafetyShield med kantede takker, således at børn og andre nysgerrige sjæle ikke får lyst til at stikke fingrene ind i fælden, da man hurtigt vil opdage at det bliver ubehageligt som takkerne presser på.
Fælden er effektivitets- og humanaflivningstestet og godkendt hos UBA i Berlin som måske den eneste multicatch fælde på markedet.
Lad naturen klare oprydningen
At skulle tømme sine fælder for døde mus står næppe øverst på listen over yndlingsbeskæftigelser. Derudover er de også fyldt med bakterier og bærer af en række smitsomme sygdomme. Derfor er SafeTrap Automatic designet således, at døde mus automatisk falder ned og ud af fælden. Her er naturen så smart indrettet, at de lokale rovdyr (kat, ræv, rovfugl, etc.) selv finder ud af at der er føde tilgængeligt. På den måde slipper du for oprydningen.
Indbygget NFC-tæller
Ude af syne, ude af sind. Med måden SafeTrapAutomatic fungerer på og den "automatiske" oprydning fra naturen, kan det være svært at følge med i bekæmpelsen. Oftest vil du faktisk ikke se nogle døde dyr. Derfor kommer SafeTrapAutomatic med en indbygget NFC-tæller, der automatisk registrerer hver gang fælden er blevet udløst med tid og dato.
Vi anbefaler at du i efterårs og vintermånederne skifter patron min. hver 3 måned, og i forårs- og sommermånederne min hver 4-6 måned.
App
Med vores CAMRO SafeTrapAutomatic-app, kan du aflæse NFC-tælleren på din fælde og få indblik i fældens aktivitet og historik. Se blandt andet hvor mange gange fælden er blevet udløst, hvornår du sidst har skiftet CO2-patron, lokkemad og meget mere.
Tips og tricks